Voksbehandling
Er du træt af indgroede hår og irriteret hud på grund af barbering, så er voksbehandling måske løsningen for dig? Ved en voksbehandling fjernes håret med roden, og det er er derfor en nem og økonomisk måde at blive hårene kvit i længere tid ad gangen. Med voksbehandling minimerer du desuden risikoen for røde knopper og indgroede hår, som ofte ses efter hårfjernelse med brug af skraber.
Ved første voksbehandling er det vigtigt, at dine hår er min. 5 mm lange. Langt de fleste kunder har, op til den første voksbehandling, fjernet hår med skraber, og det vil derfor være svært at fjerne alle hår. Derfor anbefaler jeg, at du får en ny behandling med ca. tre ugers mellemrum ved de tre første behandlinger. Herefter har hårenes udgroningsperiode ensartet sig.
Under voksbehandlingen renses huden af, hvorefter voksen påføres. Herefter fjernes håret, og behandlingen afsluttes med en kølende gele.
For at opnå det bedste resultat, fraråder jeg, at du imellem behandlingerne fjerner nye hår ved brug af skraber eller lignende – så får du nemlig ikke en ensartet udgroningsrytme.
Jeg anbefaler ny voksbehandling efter fire til seks uger. Det er en god idé at peele det område, som du ønsker at få vokset, da det fjerner de døde hudceller, og efterlader huden blød og nemmere at vokse. Tre/fire dage efter voksbehandlingen anbefaler jeg, at du igen peeler din hud for at minimere risikoen for eventuel irritation. Plej herefter huden med en fugtgivende bodylotion.