Neglebehandlinger
Neglebehandlinger udføres i mange variationer. Hvilken løsning, der giver det bedste og flotteste resultat for dig, vejleder jeg dig selvfølgelig i.
Gelpolish
Har du i forvejen stærke, naturlige negle, og ønsker du at få farve på, som holder, så skal du vælge en behandling med gelpolish. En gelpolishfarve skal hærde i UV/LED-lys, og det er netop denne del af behandlingen, som gør, at farven er så holdbar – op til tre uger. Ønsker du efterfølgende ny behandling, skal al produktet fjernes, inden du får nyt gelpolish på. Det kan jeg enten gøre i klinikken, eller jeg kan vejlede dig i, hvordan du gør det derhjemme.
Miniforstærkning
Har du tynde negle, der nemt knækker, så anbefaler jeg en lille forstærkning af din negl under farven – altså en rubberforstærkning. Denne behandling er ideel til kortere negle, da den sikrer, at dine egne negle ikke knækker.
Forlængelse
Drømmer du om længere negle, så skal du have en forlængelse. Det skaber jeg oftest i enten gele eller akrylgele afhængig af dine ønsker, og hvad jeg vurderer, passer bedst til dig. Jeg udarbejder oftest forlængelserne på en skabelon.
Opfyldning og forstærkning
For neglebehandlinger med rubberforstærkning samt forlængelse skal du forvente at komme igen til en opfyldning tre til fire uger efter, hvis du fortsat ønsker pæne, velholdte og stærke negle.
Ønsker du at få fjernet dine gele- eller akrylgele negle helt, så anbefaler jeg, at du bestiller en tid til aftagning. Det er nemlig et stort arbejde, og der er risiko for, at du skader dine egne negle, hvis du gør det forkert.
Neglebider behandling
Er du neglebider og gerne vil have fine negle, så er det også muligt.
Det bedste forløb du kan give dig selv, er med miniforstærkning. Her får du ikke længere negle med det samme, men de får lov at vokse naturligt ud, således at du vænner dig til det og hermed sikrer du også at din naturnegl bliver gradvist stærkere.
Alternativt kan jeg forlænge dine negle, så de med det samme bliver længere, men det bliver kun til din egen fingerspids. Din negl er simpelthen hverken stærk nok eller lang nok til at bære en længere negl.
Du er altid velkommen til at skrive til mig, og få en dialog om hvad der er det bedste valg for dig.